Handels- og leveringsbetingelser

Du kan læse vores handelsbetingelser herunder.

1 Indledning

Vi yder altid vores bedste og sætter meget stor ære i at opfylde dine behov og indfri dine forventninger. Vi har i det følgende formuleret vores samhandelsbetingelser, således at alle parter er klar over hvem, der skal gøre hvad og hvornår, samt hvad der sker, hvis der opstår problemer.

Vi ønsker at have et godt samarbejde med kunder og finder det vigtigt, at disse er helt klar over, hvad de går ind til. Handelsbetingelserne er derfor skrevet så de er til at forstå uden lange sætninger og uforståeligt jurasprog.

1.1 Forventninger og samarbejde

Når du ansætter os, vil der være deadlines og opgaver for både os og dig. Det er derfor vigtigt, at begge parter lever op til de indgåede aftaler, således at opgaven kan løses optimalt - både af hensyn til slutresultat og tidsplan, samt ikke mindst som basis for en længerevarende leverandør/kunde forhold.

Hos TPM har vi har erfaringen og ekspertisen til at løse den opgave, vi har aftalt med dig, og vi vil gøre det på en professionel måde og inden for de aftalte deadlines. Vi bestræber os på, at overholde alle aftalte deadlines og opretholde fortroligheden af alt, du giver os.  Som kunde forventes det at Du deltager aktivt i projektet, samt leverer aftalt indhold efter den i fællesskab aftalte tidsplan. Det er os magtpåliggende at levere til tiden og i ret kvalitet, hvorfor det er uhyre vigtigt at du som kunde levere din del af opgaven, værende materiale, møder, feedback, accepter, tests, etc.

1.2 Hjemmeside og programmering

Vi arbejder altid med designs med fleksible layouts, der tilpasser sig markedsledende browseres evner og skærmstørrelser på tværs af markedsledende enheder (responsivt webdesign). Vi arbejder interaktivt med design og arbejder hovedsageligt med WordPress og programmeringssprogene PHP, SQL, HTML5 og CSS3. I udvalgte cases anvendes andre værktøjer, udviklingsprogrammer, databaser, grafik, etc. som skal til for at matche en given opgave.

I tilfælde hvor TPM ikke har den fulde ekspertise indenfor en eller flere discipliner, kan optræde underleverandører på en opgave. Er der aftalt en turn-key entreprise via TPM, tager vi det fulde ansvar for engagerede underleverandører.

I forbindelse med udarbejdelse af grafisk design for hjemmesider er vor standard at vi tilretter op til 3 gange inden for tilbud. Dvs. at vi tilpasser/retter et givent oplæg, design op til 3 gange. Ønskes yderligere forslag, ændringer, tilpasninger, etc., efter tredje gang, aftales pris for dette. Er det fejl fra TPM´s side rettes uden beregning.

TPM udvikler avancerede og brugervenlige e-commerce løsninger, typisk baseret på WooCommerce.

En standard løsning for e-commerce/webhandel tilbydes som en standard løsning til en fast pris, indeholdende en komplet færdig løsning. Som standard oprettes de i tilbuddet defineret produkter, hvorefter det aftales om kunden selv opretter resten af sit produkt sortiment, eller om TPM mod betaling hjælper med dette.

Omfanget af integration mellem webshop, webside, betalings gateway og økonomi system fremgår detaljeret af tilbud og kontrakt. Såfremt dette ikke fremgår entydigt er vor leverance baseret på levering af en standard fungerende løsning som fungerer online.

Det er uhyre vigtigt at alle emner, muligheder og ikke mindst udfordringer og ønsker vendes detaljeret, således at et gensidigt optimalt forløb og en velfungerende løsning opnås. Såfremt det er et større (og mere kostbart) projekt, anbefaler vi at der etableres en decideret workshop, hvor alle områder berøres og at der etableres gensidig forståelse og konsensus omkring løsningens mål, midler, effekt og succes. Workshops tilbydes på time eller dagsbasis og er som udgangspunkt betalbar for kunden.

1.3 Billeder og grafik

Hvis der skal indgå grafik, billeder, animation og evt. video på din hjemmeside, skal du sende dem til os digitalt og i en høj opløsning.

TPM kan tilbyde at lave grafiske produktioner, in-house eller via samarbejdspartnere. Eksempler kan være fotos/varefotos, 3D animationer, image videos, grafiske animationer, etc.

Grafisk materiale betalt af kunden er altid kundens ejendom med mindre andet er aftalt.

Leveres indholdet der skal indgå på hjemmesiden ikke til tiden, kan dette ultimativt forsage forsinkelse af aftale deadline, denne overskridelse af deadline holdes TPM ikke ansvarlig for og ved større forsinkelsen kan dette foranledige merbetaling.

1.4 Andre tjenester via TPM

Vi kan og vil gerne lave alt til din virksomheds online profilering, lige fra rådgivning, design og udvikling til markedsføring, statistik og analyse. Det er derfor vigtigt, at vi er 100% enige om hvad du får, når du køber en løsning fra TPM.

I alle tilbud er defineret betingelser, herunder priser, moms, betaling, levering, etc. Ligeledes refereres altid til vor standard vilkår som du her læser.

1.4.1 Gælder for alle hjemmeside pakker og løsninger

Hjemmeside løsninger er som regel fastsat som en fast pris, evt. med tilknyttede optioner som man kan vælge imellem. I enkelte tilfælde hvor det ikke har været muligt at definere opgavens tidsforbrug, kan opgaver løses på timepris. Dette er altid tydeligt defineret i et konkret tilbud og i den efterfølgende kontrakt mellem kunden og TPM.

Som udgangspunkt kommer du selv med alt dit indhold til hjemmeside, herunder tekster, billeder, kontaktoplysninger, etc. Såfremt der er tale om en opdatering af en eksisterende hjemmeside, kan TPM efter aftale tage alle disse data fra eksisterende side.

Hvis andet ikke er aftalt, skriver eller retter vi ikke teksten til din hjemmeside dvs. at den samlede pris er eksklusiv tekstforfatning. Hvis det ønskes, udarbejder TPM gerne indhold, tekster, design, grafik, etc. mod aftalt merbetaling i form af fastpris eller timepris.

Alle standard opsætninger af Email er som udgangspunkt ikke inkluderet, ligesom at vore mere avancerede tillægsydelser i form af søgemaskineoptimering (SEO), Google Analytics opsætning, e-conomic integration, betalingsløsninger, grafisk/tekst produktion, rapportering, etc. ikke er inkluderet med mindre det specifikt er angivet i tilbud.

1.4.2 Søgemaskineoptimering (SEO)

Når du får lavet en hjemmeside hos TPM får du altid en hjemmeside, som er SEO venlig og vi tilbyder at lave selve SEO optimeringen af din hjemmeside, mod yderligere betaling.

Per default kan der ikke gives garantier for SEO optimeringens effekt, men vore erfaring og rådgivning vil sikre dig den optimale løsning for den ønskede effekt.

En SEO kontrakt med TPM indeholder specifikke beskrivelser af hvilke opgaver TPM udfører, herunder rapportering og dokumentation for både udført arbejde og reel effekt. TPM er specialister i SEO og benytter en lang række unikke værktøjer for optimering og ikke mindst dokumentation af udført arbejde.

Såfremt en online marketing opgave indeholder aftalte annonceringstiltag via eks. Google, Facebook, LinkedIN, etc. afregnes disse markedsføringsomkostninger direkte til kunden uden om TPM, ELLER disse kan indgå i en kontrakt med aftalt budget faktureret gennem TPM. Såfremt annonceomkostninger / adspend faktureres til kunden gennem TPM tilbageholder TPM en ”Bureau provision” på 8%. Det betyder som eksempel at TPM indkøber optimeret online reklamer eller andet for 920,00 for hver 1.000,00 der er afsat som budget. Afholdte omkostninger fra TPM overfor online annonceringsplatforme dokumenteres løbende overfor kunden.

1.4.3 Tekstforfatning

Vi kan, mod betaling, skrive professionelle og målrettede tekster og annoncer ud fra dine ønsker. Du giver os det materiale vi har brug for, så vi kan skrive de korrekte informationer i teksten og for at ramme din målgruppe bedst muligt. Du har mulighed for at give os feedback én gang, hvorefter vi tilretter teksterne som ønsket. Vi foretager gerne flere ændringer mod yderligere betaling.

Vi kan også tilpasse dine eksisterende tekster med henblik på et bedre funderet sprog, som ligeledes fungerer optimalt til søgemaskiner. Dette betyder dog også, at du er indforstået med, at tekstens slutniveau er stærkt afhængig af det du leverer til os, da der er tale om tekstoptimering og ikke egentlig tekstforfatning. Uanset om vi producerer teksterne fra bunden eller blot laver tilpasning af dine tekster, er det altid dit ansvar at tjekke, at alle oplysningerne i teksterne stemmer overens med realiteterne.

1.5 Hosting, drift og teknisk support

Når vi udvikler hjemmesider og andre projekter foregår dette på vores udviklings/test servere. Når siden/opgaven er færdig, uploades denne til jeres nuværende server, eller hvis I har valgt os som hosting udbyder, uploader vi denne til vores egen server under jeres eget private domæne og domænenavn. Ydermere oprettes og hostes jeres emails på vores servere hvor guide til opsætning af disse leveres af TPM.

TPM er således også et hosting firma, som på højt ydende Virtuelle Private Servere driver kunders online platform på optimale vilkår med hensyn til performance, net adgang, sikkerhed, pris og ikke mindst løbende support.

Såfremt at jeres løsning er hostet hos os, er vi ansvarlige for at siden kører som den skal og vi monitorerer og supporterer som standard alle hverdage mellem 9-17.

Ønskes der yderligere support på din hjemmeside, webshop, hosting, eller andet, kan dette tilkøbes adhoc og efter aftale.  Såfremt du ønsker hosting via TPM skal du som minimum tegne vor standard support løsning dækkende standard support på den samlede løsning, herunder prioriteret adgang til kompetent personale indenfor det aftalte tidsrum. Der henvises til vor supportside for løsninger og information.

2 Generelt

2.1 Kommunikation

Vi er nemme at få fat på, enten via mail eller telefon, og vi vender altid tilbage inden for én arbejdsdag. Vi besvarer ikke telefonen uden for vores normale arbejdstid fra 09.00 til 17.00, mandag til fredag. Du er dog altid velkommen til at ringe og lægge en besked og vi vender hurtigt tilbage.

På vor hjemmeside har vi indført en chat funktion som du ligeledes kan anvende for kommunikation med os.

  • 2.2 Møder og transport

Ønskes TPM onsite ifm. En løsning på kundens foranledning kan TPM fakturere kørsel efter statens takster.

2.3 Ændringer og projektstyring

Vi ved af erfaring, at der i løbet af et projekt kan opstå ændringer, tilpasninger og nye ideer. Det er vigtigt for os, at det er gennemsigtigt for dig, hvad vi aftaler, og at du kan følge med i hvad tingene koster – også når der sker ændringer.

Alle større projekter etableres som et online projekt hvor kunden inviteres til relevante projektstyringsværktøjer, og der udarbejdes tidsplan for opgaven. Ændrer projektet karakter under vejs, opdateres projekt og evt. tillæg til pris tilføjes.

Ønskes småjusteringer på en mindre hjemmeside opgave inden for den første måned efter overleveringen, så kan vi foretage disse så længe vi kan definere disse som mindre. Ønskes der større ændringer, vurderer vi hvor lang tid det vil tage at lave og hvad det vil koste at udføre. Når du har godkendt dette, udfører vi arbejdet.

2.4 Overlevering og dokumentation

Når et projekt er færdigt, aftaler vi med dig hvornår vi afleverer projektet. Når vi har lavet overleveringen, kan du inden for 30 dage indberette eventuelle fejl, som vi retter uden ekstra betaling. Hvis vi under rettelserne af en fejl opdager, at det ikke er vores skyld, er det kunden der betaler for rettelsen. Prisen vil afhænge af fejlens karakter. Eventuelle fejl, der indberettes efter 30 dage, betragtes som et nyt projekt og kan rettes mod betaling.

Ved overlevering af et projekt modtager du en afleverings bekræftelse, der bekræfter overlevering af dit produkt, samt en guide til hvordan du som bruger kan interagere med din backend og ændre / tilføje på indhold, mm.

Ønskes mere detaljeret gennemgang af brugerinterface, webshop, etc. kan dette tilbydes på time eller dagsbasis.

2.5 Fejl og mangler

Selv om vi tilstræber dette, kan vi ikke garantere, at vores arbejde er 100 procent fejlfrit. Hvis du finder en fejl, er det kundens ansvar at beskrive fejlen så detaljeret, at vi kan genskabe fejlen hos os. Hvis vi ikke kan genskabe fejlen, kan vi ikke rette den. Vi kan desuden ikke stilles til ansvar for eventuelle tab eller skade, forårsaget af fejl eller mangler.

TPM er ikke ansvarlig for fejl forårsaget af tredjepartssoftware eller hosting - for eksempel WordPress plugins eller fejl på en server.

2.6 Ejerskab, ophavsret og brugsret

Kunden garanterer, at alle elementer af tekst, billeder eller andet materiale som du udleverer til os, er enten ejet af dig eller, at du har tilladelse til at bruge dette. Når vi har modtaget den fulde betaling for vores arbejde, overgår rettighederne til det udførte arbejde automatisk til dig, i overensstemmelse med nedenstående:

  1. Du får en ikke-overdragelig, eksklusiv brugsret til det udførte arbejde.
  2. Bortset fra denne brugsret tilhører alle immaterielle rettigheder bl.a. ophavsretten TPM eller vores ansatte.
  3. Såfremt der som en del af arbejdet indgår open source software eller andre former for software, som ikke er lavet af os, så gælder der andre og af tredje part beskrevne licensvilkår for disse.

Ligeledes forpligtiger TPM sig til at anvende lovformeligt software, materiale, etc. ifm. Betalbare produktioner for kunder.

Vi er stolte af vores arbejde, og forbeholder os derfor retten til at vise det frem og fortælle, hvem kunden eller hvem en eventuel slutkunde er. Det kan eksempelvis være ved udarbejdelse af cases til vores hjemmeside.

2.7 Betaling

Som standard afregnes alle projekter som defineret i tilbud og underliggende kontrakt.

TPM forbeholder sig ret til forudbetaling i tilfælde hvor dette måtte være relevant.

Såfremt TPM har større udlæg til 3.mand, herunder underleverandører, online reklame medier, etc. forbeholder TPM sig ret til forudbetaling af dette.

Standard betaling er 8 dage netto.

Ved for sen betaling pålægges 100 kr. i rykkergebyr og evt. rente.

Såfremt betalingen fortsat ikke sker efter anden rykker, fremsendes sagen til inkasso.

2.8 Pris og timeberegning

Alle vores priser er eksklusiv moms. Ved timebetalt arbejde fakturerer vi pr. påbegyndt halve time, medmindre andet er aftalt.

2.9 Abonnementsvilkår

Alle abonnentsaftaler forlænges som udgangspunkt automatisk med 12 måneder. Alle abonnementer kan efter bindingsperiode opsiges med 3 måneders varsel til den sidste hverdag i en måned.

2.10 Ophør af samarbejdet

Hvis du mod forventning skulle ønske at terminere samarbejdet med TPM, er dette underlagt evt. opsigelsesfrister på abonnementsaftaler og evt. hosting. Ligeledes forbeholder vi os ret til at fuldføre aftalt men ikke faktureret arbejde, alternativt afdække udeståender og afstedkomme passende kompromis.

Ved terminering er TPM forpligtiget til at udlevere hvad er kundens retmæssige ejendom iform af tekster, billeder, kodning, etc. Ligeledes forpligtiger TPM sig til at samarbejde retsmæssigt korrekt overfor evt. 3.part som efterfølgende skal varetage/fortsætte opgaverne. Stiller dette krav om supplerende tidsforbrug for TPM i form af møder, programmering, etc. skal disse omkostninger afholdes af kunden.

2.11 Uenigheder

Vi tror på, at man kan løse problemer og uenigheder ved at tage en snak om tingene. Hvis en uenighed, herunder uenigheder omkring aftalens eksistens eller gyldighed, ikke kan løses i mindelighed skal den anlægges ved Retten i Aarhus.