Hvordan markedsfører leasingselskaber sig i 2025?

4 aug, 2025
Hvordan markedsfører leasingselskaber sig i 2025?

Markedsføring i leasingbranchen har ændret sig markant de seneste år. De fleste leasingselskaber bruger i dag flere forskellige kanaler for at nå ud til både privatkunder og virksomheder. Hos Fleasing, der er et leasingselskab fra Hørsholm, arbejder man med alt fra sociale medier og søgemaskiner til trykte annoncer og events.

Facebook og Instagram er stadig relevante medier

Facebook er stadig en af de vigtigste platforme. Her kan leasingselskaber ramme præcist med målrettede annoncer baseret på alder, geografi og interesse for biler. Mange kampagner handler om flexleasing og viser konkrete eksempler på biler med ydelse og vilkår. Det giver de potentielle kunder et klart billede af, hvad de kan forvente.

Instagram bruges især til det visuelle. Her bliver der lagt billeder og videoer op af biler, kampagner og hverdagen hos selskabet.

Google og søgemaskiner spiller en stor rolle

Synlighed på Google er afgørende. Mange leasingkunder starter deres søgning her, og derfor investerer selskaberne i søgemaskineoptimering og betalte annoncer (Google Ads). Når en bruger søger efter “flexleasing af elbil” eller “leasing af familiebil”, er det vigtigt at ligge øverst med en relevant og brugervenlig side.

Selskaber med opdaterede hjemmesider, hurtige svartider og tydelig prissætning får typisk flest henvendelser. Derfor prioriterer mange deres digitale tilstedeværelse højt.

Trykte medier bruges stadig, men mere målrettet

Selvom det meste foregår online, vælger flere stadig at annoncere i trykte medier som Motor, Bil Magasinet og aviser med bilsektioner. Her rammer man læsere, der bruger tid på at sætte sig ind i biler og finansiering. Det kan være annoncer med konkrete tilbud, men også branding med fokus på tryghed og erfaring.

De trykte annoncer fungerer ofte som supplement til den digitale markedsføring. Når kunderne ser navnet flere steder, øger det sandsynligheden for, at de tager kontakt.

Events og messer skaber relationer

Fysiske begivenheder fylder igen mere. Mange leasingselskaber er til stede på messer, biludstillinger og events, hvor folk kan møde dem og se bilerne i virkeligheden. Det giver mulighed for at få en snak, afklare spørgsmål og måske indgå en leasingaftale.

Derudover vælger nogle selskaber at sponsorere lokale eller nationale bilevents. Det kan være alt fra sportsvognsdage og racerløb til erhvervsmesser med firmabiler som tema.

Samarbejde med folk med mange følgere (ambassadører og influencere)

Nogle selskaber samarbejder med personer, der har følgere på sociale medier og deler indhold om biler. Det kan være YouTube-kanaler, Instagram-profiler eller blogs med fokus på biltest og leasing. De får typisk lov at låne en bil i en periode og dele deres erfaringer. Det giver troværdig eksponering uden at virke som en traditionel annonce.

Profilerne skal have styr på bilerne og tale i øjenhøjde, hvis annonceringen skal fungere.

Kundernes egne anbefalinger gør en forskel

Flere selskaber bruger også anmeldelser og udtalelser fra kunder aktivt. Det kan være som opslag på Facebook, citater på hjemmesiden eller cases med billeder og beskrivelse af kundens oplevelse. Når en reel kunde forklarer, hvorfor de valgte en bestemt bil eller leasingform, skaber det genkendelse og troværdighed. Og dét kan være guld værd for leasingselskabet. At lease en bil er nemlig i allerhøjeste en tillidssag.

Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…