Derfor giver din søgemaskineoptimering ikke pote

17 maj, 2023
Derfor giver din søgemaskineoptimering ikke pote

Søgemaskineoptimering er ikke til at komme udenom, hvis du drømmer om at skabe mere trafik til din hjemmeside. Desværre kommer man ikke sovende til de attraktive placeringer i søgeresultaterne, og for mange hjemmesideejere forbliver drømmen om topplaceringer en drøm.

I artiklen her vil vi komme med nogle kvalificerede bud på, hvorfor din søgemaskineoptimering ikke giver pote. Læs med her, hvis du ikke føler, at dit hårde arbejde med søgemaskineoptimering giver mærkbare resultater.   

Du har ikke lavet en grundig søgeordsanalyse

For at få succes med søgemaskineoptimering er det alfa og omega, at du optimerer din hjemmeside mod de rigtige søgeord. Men hvilke søgeord er de rigtige?

Det har du helt sikkert selv nogle bud på, men du bør aldrig basere din prioritering af søgeord på ren mavefornemmelse. I stedet skal du lave en grundig søgeordsanalyse, hvor du undersøger, hvilke søgeord og søgefraser dine potentielle kunder bruger, når de skal søge efter de produkter og / eller ydelser, som du sælger.

Du arbejder så at sige i blinde, hvis du bruger ressourcer på søgemaskineoptimering, uden at have en søgeordsanalyse at støtte dig opad. Så det første du bør gøre er at lave en sådan analyse.

Du prioriterer kvantitet højere end kvalitet mht. content og linkbuilding

Det er mere end svært at opnå gode placeringer i søgeresultaterne, hvis man ikke arbejder med hverken content eller linkbuilding. Du bør derfor prioritere både at skrive gode og informative tekster til din hjemmeside og at bygge relevante backlinks til din hjemmeside.

I den anledning er det vigtigt, at du prioriterer kvalitet højere end kvantitet. Det er nemlig ikke længden på dine tekster eller antallet af backlinks, der afgør, hvor godt du rangerer i søgeresultaterne, men af kvaliteten af dine tekster og backlinks.

Du undervurderer værdien af at have et hurtigt og velfungerende website

Du kommer langt med en god søgeordsanalyse, en masse godt content og nogle stærke backlinks, men dit arbejde med søgemaskineoptimering bør ikke begrænse sig til dette. Du bør også prioritere at have et hurtigt og velfungerende website.

Mere konkret skal du arbejde på at hastighedsoptimere din hjemmeside, at fjerne overflødig kode, at rette 404-fejl osv. Teknisk søgemaskineoptimering, som dette kaldes, bliver hurtigt nedprioriteret i en travl hverdag, men det er et vigtigt element.

Du arbejder ikke med rich snippets

Du kan også komme ud for, at din søgemaskineoptimering ikke giver pote, hvis du ikke arbejder med rich snippets. Du kan i hvert fald med al sandsynlighed øge den organiske trafik til din hjemmeside ved at benytte rich snippets, eksempelvis anmeldelser, priser, indholdsfortegnelser osv.