4 overvejelser, du skal gøre dig, før du kontakter en webdesigner

6 feb, 2020
4 overvejelser, du skal gøre dig, før du kontakter en webdesigner

Overvejer du at få en webdesigner til at udarbejde din nye hjemmeside? Så er det godt at være ordentligt forberedt. Her får du 3 overvejelser, du skal gøre dig, før du hyrer en webdesigner.

Det vrimler med webdesignere og nogle er selvsagt bedre og dygtigere end andre. At uddelegere arbejdet til en dygtig fagperson, der har brugt flere år på at dygtiggøre sig, er ofte en god idé.

På den måde slipper du for selv at skulle give dig i kast med at lære design, teknik og alle de øvrige faktorer, der er med til at afgøre, om du får et succesfuldt website eller ej. Det bedste er, at en dygtig webdesigner altid tjener sig selv hjem igen – hvis du vel at mærke vælger den rigtige.

Vil du have det optimale ud af samarbejdet, er der nogle overvejelser, du bør gøre dig inden. Herunder får du 5 gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt, når du skal hyre en webdesigner til at udarbejde designet på din nye hjemmeside eller webshop.

1: Hav en plan for din hjemmeside klar

Det er vigtigt, at du ved, hvad du vil med din hjemmeside. Det er vigtigt, fordi du skal kunne videreformidle din forretningsstrategi og dine visioner for din webdesigner, så han eller hun har lettest ved at omsætte dem visuelt.

Måden, du lettest udarbejder en plan på, er ved at sætte dig ved tasterne og gå i gang med en god gammeldags brainstorm. Overvej blandt andet følgende:

  • Hvilke resultater vil du opnå?
  • Hvilke værdier definerer din virksomhed?
  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvordan skiller dit brand sig ud?
  • Hvordan vil du tjene penge på din hjemmeside?

2: Læg en plan for indholdet

Det er ikke webdesignerens opgave at udarbejde indholdet på din hjemmeside eller webshop. Ofte vil de kunne sætte dig i kontakt med en dygtig tekstforfatter, men i de fleste tilfælde er det en god idé, hvis du selv står for indholdet.

Jo mere indhold, du har klart, når du kontakter din webdesigner, des hurtigere kan han eller hun levere arbejdet.

Spørg eventuelt ind til, om din webdesigner har nogle præferencer i forhold til indholdet. Nogle webdesignere er også dygtige copywritere, så de kan designe uden tekst, men komme med forslag til hvad der skal stå, hvorefter du kan få en professionel tekstforfatter til at renskrive det.

Husk på, at det ikke er en del af jobbeskrivelsen som webdesigner at kunne agere tekstforfatter også.

3: Lav et moodboard med webdesign inspiration

Lav et moodboard til webdesign inspiration

Medmindre du ønsker at give din webdesigner fuldstændigt frie rammer til at skabe det, du ønsker, er det en god idé, hvis du samlet forskellige hjemmesider og andre grafiske elementer, der kan fungere som inspiration.

Den bedste måde at gøre det på, er ved at udarbejde et moodboard med andre hjemmesider og visuelle billeder, du godt kan lide, og som har den samme stil, du ønsker din hjemmeside eller webshop får.

Der findes masser af sider, hvor du kan finde inspiration. Brug eksempelvis Pinterest, Instagram, Behance og Dribble. Hvis du ikke på forhånd ved, hvad du vil have, kan det samtidig være en god måde at finde ud af det på.

4: Lav research om webdesigeren

Da det vrimler med webdesignere er det vigtigt, at du gør dit forarbejde godt og laver en grundig research. Du kan tjekke Trustpilot ud (se eksempel) og evt. tjekke om vedkommende har vundet nogle webdesigner awards eller været omtalt i medierne.

Eksempler på webdesign awards:

Eksempler på omtale i medierne:

Det er ikke nødvendigt at have omtale eller vundet awards for at være dygtig. Til gengæld er det en god indikation på, at du har fat i en professionel webdesigner.